Søg i alle gallerier på hjemmesiden
Søg i galleriet på denne side


       
Udstilling: Hornsherredvej 448, 4070 Kirke Hyllinge (Åbent efter aftale) Telefontider: Man - fre: 10:00 - 14:00 Tlf. 70 151719

VEDLIGEHOLD af Corian

Vedligeholdelse af Corian® bordplader

De naturlige kvaliteter ved Corian®'s massive overflader, sikrer den ultimative lette rengøring og vedligehold. Den lukkede overflade gør det til en leg at passe sin Corian ® bordplade i mange år.

Ibrugtagning:
Det anbefales at bruge en mild skurecreme et par gange om ugen i de første 2 måneder efter monteringen. Dette er egentlig en grundig rengøring af Corian ®bordpladen.
Rengøring foretages med en klud med cirkulære bevægelser.
Tør efter med en varm, hårdt opvredet klud.
Sørg for at tørre bordpladen helt tør ( for at undgå kalkpletter ).

Dagligdags vedligeholdelse:
Dagligdags rengøring er normalt nok med en varm klud. Efter aftørring anbefales, at man tørrer efter med en tør klud. Dette gøres for at undgå kalkpletter på mørke bordplader.

Ugentlig vedligeholdelse:
Een gang om ugen er det tilrådeligt, at man rengører bordpladen med en mild skurecreme. Derved fjerner man hele tiden mikroskopiske ridser og derved fremstår bordpladen som en ny bordplade hele tiden. Det er her at Corian adskiller sig fra andre bordpladetyper: Man har altid en helt ny bordplade!

Behandling af vaske:
Normal rengøring kan gøres med skurecremen, men hvis vasken er blevet meget beskidt gøres følgende:
Rens vasken med almindelig rengøringsmiddel. Fyld vasken med varmt vand og tilsæt 2 teskefulde f.eks. klorin. Herefter tømmes vasken igen efter behov.
I svære tilfælde kan man lade den stå natten over. Næste morgen vil vasken være som ny igen.

Følgende væsker kan forårsage pletter:
Vin, the, vegetabilske olier, kalkholdigt vand. Metalaflejringer fra gryder o.l. kan give synlige pletter. Disse mærker fjernes let med en mild skurecreme.
 Kalkpletter fra vandet fjernes med kalkfjerner.

Daglig vedligeholdelse:
Den daglige behandling og vedligeholdelse af Corian® er meget nem.
Sæbeholdigt vand eller ammoniakbaserede rengøringsmidler vil fjerne de fleste former for skidt og pletter.
Særlige pletter kan kræve at man sliber i vasken for fjernelse af disse.

Der findes 3 typer overflader:
Slebet i korn 600 - Silkelignende overflade - normal overflade.
Slebet i korn 400 - Halvmat overflade.
Slebet i korn 240 - Mat overflade. (Vaske fra Dupont har denne overflade.)

Undgå varme og andre skader på Corian® bordpladen:
På trods af Corian®'s modstandsdygtighed overfor varme, bør man altid bruge frasætningsbrikker o.l.
Man kan risikere at varme gryder o.l. ødelægger overfladen.
Skulle man have et lille uheld, plejer en let slibning at kunne fjerne skaden.
Voldsom varme kan give revner. Disse revner kan repareres med kiler (for egen regning).

Undgå venligst følgende materialer:
Stærke kemikalier - såsom malingsfjerner, ovnrens o.l. Skulle kemikalier af denne art blive spildt på bordpladen, skyl straks efter med rigeligt vand.
Neglelak fjernes med en ikke-acetone holdig væske og skylles efter med vand.

Undgå at skære direkte i Corian® bordpladen.
Skarpe knive vil kunne ridse bordpladen.

Fjernelse af pletter og reparering af ridser eller brændmærker.
Små skader:
Mærker og ridser er uundgåeligt i enhver bordplade der bruges meget.

Fordi Corian ® er en massiv 12 mm. plade er det meget nemt at reparere.
Mindre skader, ridser, kemikaliepletter, brændemærker og små slagmærker fjernes let med en slibeklud - såsom en Scotch-Brite®-reg. varemærke hos 3M

Mellemstore skader:
Større skader ( må ikke være dybere end 1 mm. ) fjernes let med sandpapir i korn 400 og slutteligt i korn 600.
Gør bordpladen våd først for at undgå generende slibestøv.
Hvis det ikke er nok at gøre det i hånden anbefales en excentersliber.

Meget store skader:
Disse kan repareres men det kræver ekspertise.
I disse tilfælde skærer/fræser man en klods ud og limer derefter en præcist tilpasset stykke Corian® i hakket/hullet.
Vi anbefaler ikke at man forsøger disse reparationer selv.
Kontakt os for mere information.

Copyright © 2017 Klicclak A/S. All Rights Reserved.