Søg i alle gallerier på hjemmesiden
Søg i galleriet på denne side


       
Hornsherredvej 448, 4070 Kirke Hyllinge Udstillingen åben torsdage 08:30 - 15:30 Telefontider: Man - fre: 10:00 - 14:00 Telefon: 70 151719

Modtagelse af bordplader og ting du skal vide hvis vi skal montere dine bordplader

LÆS VENLIGST AL TEKSTEN GRUNDIGT IGENNEM!
Det er ekstrem vigtig information vedrørende leveringen, som vi anbefaler at du har læst grundigt før vi ankommer med bordpladerne.
Det kan forekomme, at levering sker før angivne datoer. Hvis der leveres før den angivne dato, vil du blive informeret herom i god tid.

Modtagelse af bordplader:
Vi leverer direkte på angivne leveringsadresse på ordren og forsøger at kontakte dig inden levering.
Leveringstidspunkt vil være ml. 08-17 på hverdage.
Levering af bordplader gælder kun til gadeplan/fortovet/kørefast vej for lastbil o.l.
Du skal selv sørge for at transportere dine varer fra gadeplan til din etage/ind i huset.
Dette gælder også selvom vi skal montere dine bordplader.

Emballage: Du skal selv sørge for at bortskaffe emballagen efter levering er sket.

Ingen hjemme? Er du ikke hjemme ved levering: Såfremt du ikke er til stede ved levering, vil din vare blive afleveret på nærmeste fragtcentral. 
Udbringelse derfra vil ske på din regning. Du kan dog selv foretage afhentning gratis.
Vi oplyser hvilken fragtcentral hvis ikke det er skrevet til dig af chaufføren.

Du har betalt for indbæring:
Hvis du har betalt for indbæring (Tjek din tegning i højre hjørne hvis du er i tvivl) vil du blive kontaktet pr. sms, om estimeret leveringstidspunkt.

Hvem leverer dine bordplader og hvornår?
Selve datoen har du netop modtaget i den fremsendte e-mail. herunder kan du læse mere om hvem der leverer:
CORIAN
Der leveres på en hverdag i tidsrummet: 08.00 - 17:00
På selve dagen for levering er det dog muligt at ringe direkte til Dachser (Speditionsfirmaet) og høre om et omtrentligt tidspunkt:
Dachser kørselsafd. (Sjælland og øer) fra kl. 08:00: Tlf.  36347736   eller   36347744
Dachser kørselsafd. (Jylland og Fyn)   fra kl. 08:00: Tlf.  82281853   eller   82281843

GRANIT – KERAMIK -  COMPAC QUARTZ – MARMOR – KALKSTEN:
Der leveres på en hverdag i tidsrummet: 08.00 - 17:00
Weekenden før oplyses et tidsinterval indenfor 2 timer pr. sms fra transportøren.
Der kan ikke ændres på leveringsrækkefølgen da bordpladernes pakkeorden er fast.
Transportøren hedder Karsten, Tlf. 42 626262

TRÆ  LANGSTAV
Der leveres på en hverdag i tidsrummet: 08.00 - 17:00
Det er Danske Fragt der leverer på Sjælland, Jylland og Fyn m.fl.
Skriv til os for, at få dit trackingnummer hvis du vil spore din ordre.

TRÆ  KORTSTAV – LAMINAT - LINOLEUM
Der leveres på en hverdag i tidsrummet: 08.00 - 17:00
For Sjælland er det transportøren Karsten der leverer. Tlf. 42 626262
For resten af Danmark er det fabrikken selv der leverer.

RUSTFRI STÅL
Der leveres på en hverdag i tidsrummet: 08.00 - 17:00
Det er normalt 3x34 der leverer bordpladen.

Hvad nu hvis….?
Bordpladen ikke passer / der er skjulte transportskader / der er synlige transportskader
Hvis du opdager en fejl/skade gælder det om at reagere hurtigt. Jo hurtigere du reagerer, jo større sandsynlighed for, at det ikke kommer til at koste dig noget.
Dette skyldes at bevisbyrden om hvem der har lavet skaden helst skal opdages og konstateres hurtigst muligt.
Synlige transportskader skal der reklameres over straks ved modtagelsen og altid direkte på fragtbrevet.
Det kan være svært at kontrollere mens en fragtmand venter, men hvis der spottes en fejl inden chaufføren når at køre igen, så kontakt os straks. 
Er du i tvivl, så skriv at du har modtaget med forbehold for skjulte skader på fragtbrevet. Og hvis der er skader, så skal det naturligvis stå på fragtbrevet.
I værste fald kan du nægte at modtage bordpladerne hvis der er sket store skader på dem.
Hurtigst måde er at kontakte os pr. e-mail: bordpladen@bordpladen.dk 
Dog skal oplysning om dette ske senest INDEN bordpladen tages i brug eller bliver udsat for andre former for forandring.
Det er dig som kunde der har undersøgelsespligten ved modtagelsen. Dette er meget vigtigt!
Hvis bordpladen bliver monteret med en fejl der kun kan rettes ved at sende den retur til fabrikken, skal den afmonteres og nogle gange er dette ikke muligt.
Såfremt bordpladen bliver monteret/taget i brug vil dette være det samme som at du har accepteret en eventuel fejl/skade på bordpladen/vasken.
Det kan være en god idé at dokumentere alt med et foto.

Montering af bordplader:
Hvis du har valgt at vi skal montere dine bordplader, vil du blive kontaktet snarest muligt.
Vi anbefaler, at der ikke aftales monteringer før tidligst 2 dage efter modtagelsen af bordpladerne. 
Dette skyldes flere ting: Mindre forsinkelser, akklimatisering af bordpladerne, hvis andre monteringer tager længere tid end planlagt eller hvis der opstår uheld undervejs.
Hvis vi skal montere: Bordpladerne skal, så vidt det er muligt, lægges klar til montering på skabene. 

VIGTIGT! 
Der skal være en til stede for at godkende montørens arbejde. Vi ringer gerne en halv time før arbejdet slutter, men såfremt der ikke er nogen til stede efter endt arbejde,
vil vi tillade os at taksere ventetid for hver påbegyndte halve time (Kr. 625,00 pr. time) indtil der kommer en og godkender arbejdet. 
Montøren må ikke forlade et arbejdssted uden en godkendelse.
(Hvis du ikke har bestilt montering kan det nåes endnu. Kontakt os venligst for at bestille det. )

Indbæring af bordplader:
Vi har en gylden regel ved håndtering af bordplader: Farten dræber! 
Kun forsigtige løft og langsom håndtering. Så undgår man uheld på både mennesker, bordplader og bygninger.

 

 http://www.bordpladen.dk/content-images/Transportvejledning(1).jpg


Altid kun lodrette løft – også ved løft op ad trapper mv.
Ved meget lange tynde plader, sørg for at bordpladen ikke vælter/tipper under løftet.

Ved pålægning/oplægning: 
Sæt bordpladen forsigtigt på bagkanten på det forreste af skabet – lad den falde langsomt ned til vandret imens man skubber den ind på plads.
Hvis det er muligt, så fjern forstykket på vaskeskabet før pålægning, så man er fri for at løfte vasken op over forstykket på skabet.
Stikkontakter sidder ofte i vejen på trange steder, men er simple at afmontere før montering af bordpladerne sker. Husk at slukke for al strøm!
Er du usikker så tag kontakt til en aut. elektrikker.
I den kolde periode ( under 12 grader) er det bedst at Corianbordplader akklimatiseres inden limning sker.
Træbordplader har godt af at ligge i rummet i nogle dage, så undgå for meget hastværk med montering kort efter levering er sket.
Det er en god idé at oliere på bagsiden nogle gange inden montering sker. Det sikrer bordpladen mod for meget vrid. Dette kan ske ved stor
udtørring på undersiden/bagsiden af træbordpladen.

Vægt pr. m2:
Corianbordplader: Ca. 22 kg. ved 12 mm. tykkelse.
Bordplader i større tykkelse har underlagsplader og vejer derfor mere.

Granit: 92 kg. ved 30 mm. tykkelse.
Granit: 60 kg. ved 20 mm. tykkelse.
Kompositgranit: 85 kg. ved 30 mm. tykkelse.
Kompositgranit: 34 kg. ved 12 mm. tykkelse.
Keramik: 35 kg. ved 12 mm. tykkelse. Underlag øger vægten.

Massiv Træ: Ca. 20 - 30 kg. ved 30 mm. tykkelse - afhængig af træsorten.

Alm. Laminatbordplader: Ca. 20 - 25 kg. ved 30 mm. tykkelse.

Tyndplade Stål (Ombukket stål): 35 kg. ved 30 mm. tykkelse.
Massiv Stål: 42 kg. ved 5 mm. tykkelse.
 

Copyright© 2018 bordpladen.dk. Alle rettigheder forbeholdes. Bordplader til alle formål!