Søg i alle gallerier på hjemmesiden
Søg i galleriet på denne side


       
Udstilling: Hornsherredvej 448, 4070 Kirke Hyllinge (Åbent efter aftale) Telefontider: Man - fre: 10:00 - 14:00 Tlf. 70 151719

Målebånd

At måle en bordplade op med målebånd kan godt lade sig gøre.

Der er dog nogle faktorer man skal være meget opmærksom på, når man kun bruger målebånd.

For det første: Brug kun stålmålebånd! Det kan være fristende lige at tage det bløde målebånd til en hurtig opmåling, men det er en dårlig idé.
Man skal altid huske: Det mål man tager, er det samme mål en kalibreret maskine skal kunne bruge til at skære bordpladen ud. Så hvis målebåndet f.ek.s er længere end det skal være - vil bordpladen ende med at være for kort.

For det andet: Når man aflæser målet på målebåndet, sørg da for at man kigger vinkelret ned på den man måler. Hvis dit øje er lidt skævt på vinkelret, vil det give et skævt mål.

For det tredje: Sørg for at målebåndet ikke buler nogle steder. F.eks. hvis man har sat skabene op og der er åbent i toppen af skabene, så vil målet ikke være korrekt, hvis målebåndet nuer nedad i et skab. Det vil resultere i et mål der bliver for langt og derved en bordplade der bliver for lang.

Skal man måle et mål mellem 2 vægge, er det en god idé at måle til f.eks. kanten af et skab. Marker tydeligt hvortil du har målt første gang - aflæs grundigt målet. og skriv det ned. Gør det samme fra den anden side og læg tallene sammen. Når du har et stramt mål, kan du fratrække 6 mm. Så har du 3 mm. luft i hver ende.

Bordplader mod skabsgavle, laver vi normalt et stramt mål på. Dvs at bordpladen støder helt op mod skabet. Der kan være mange årsager til at vi ikke gør det, f.eks. hvis det vil være svært at få bordpladen ned på plads ved montering.

Fremspring/udhæng over skabene er ikke en fast standard, men mere det du synes er pænt. oftest er fremspringet mellem 5 og 20 mm. Især i træ, skal man huske, at træet kan svinde en del efter montering. Derfor, hvis man laver for lidt fremspring, kan man risikere, at det ser ud som om bordpladen er for lille.

Copyright © 2017 Klicclak A/S. All Rights Reserved.